Tines Vej
Lejlighederne på Tines vej er udstykket af en 3-længet gård fra 1900-tallet, der nu rummer otte luksuriøse lejligheder. Vi har valgt at beholde lidt af Møllebjerggårdens historie, derfor har lejlighederne synlige loftspær fra dengang der stadig var landbrug.
Alle lejlighederne er i to-plan og varierer mellem 2-3 værelser og køkken alrum. Desuden er lejlighederne udstyret med gulvvarme og massive trægulve, rummelige badeværelser, bryggers med vaskesølje og et skønt Designa-køkken med alt i hårde hvidevarer.
Størrelserne på lejlighederne varierer fra 127-194 kvm og de varierer derfor også i antallet af værelser. Fælles for dem alle er dog, at de har deres egen lille private terrasse, hvor der er plads til familien på de lune sommeraftener med grill og hygge.
Lejlighederne er beliggende i et skønt villakvarter midt i Vestbjerg by, kun 10 km fra Aalborg midtby. Byen har et rigt foreningsliv, fitnesscenter, gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skole. Ejendommene ligger kun 10 minutters gang fra Tinghøj ved Hammer Bakker og der er nem adgang til det overordnede vejnet med E45 inden for 5 minutters kørsel.